sociale relationer og medier

skabelse af sociale relationer gennem tiden

Noter til Mediepædagigikkens spændingsfelter

December 7, 2006 by team1nzs10 · No Comments · Noter til læste tekster

Noter til Gurli Bjørn Iversen: Mediedidaktik

-         Ziehe skelner mellem primære og sekundære erfaringer. De primære tilegnes i i et aktivt socialt samspil. De sekundære er kunstigt tilegnede via medieoplevelser. Børn får mere og mere adgang til de sekundære indtryk, som ofte er meget anmassende, at børn har svært ved at forbinde dem til deres primære erfaringer.

-         Mediernes parallelle skole: børnene tilegner sig en bredt sammensat medieformidlet viden, som der ikke lægges vægt på i skolen.

-         I formålsparagraffen står der at eleverne skal bruge medierne som udtryksmiddel, men ikek som en del i deres personlige udvikling.

-         Ordet mediekompetence i skolen defineres som kritisk sans samt at kunne afsløre mediernes manipulationer og falske billede af virkeligheden. Men der synes at være en tendens til at mediepædagogikken er et udtryk for skolens modstand mod mediernes påståede farlighed og manipulationer.

-         Der er flere meninger om hvilken effekt medier har på børn. Nogle mener at børnene bliver fx isolerede, mens nogle forskere er af den mening at børnene bruger medierne aktivt, at de bruger dem som et slags manuskript for iscenesættelsen af deres legekultur. Dette se si fx computerspil. Når de spiller sker der samtidig en udforskning, imitation og hypotetisk afprøvning af spillenes muligheder(hvordan ville jeg gøre hvis jeg var helten). Ligeledes spilles der ofte sammen med andre børn, hvor de konkurrerer.

-         Voksnes angst for tab af kompetence og magt kommer til udtryk som en bekymring på børnenes vegne. Medierne har bla fået skyld for den tiltagende analfabetisme.

-         Medie- og ungdomsforsker Kirsten Drotner har dokumenteret at børn der bruger medieren meget ofte også læser meget. Disse kaldes ressourcestærke børn. De ene medie udelukkr altså ikke det andet.

-         Medieforsker Karin Stigbrand har inddelt skolens medieforståelse i fire typer: Det aristokratiske og elitære mediesyn: man ønsker at beskytte eleverne mod medierne. Barnet er udsat og sårbart i denne verden, og man skal derfor ”vaccinere” barnet mod mediesygdomme. Det ideologiske mediesyn: Eleverne skal lære at være bevidste om mediernes påvirkning og være kritiske. Barnet er en passiv modtager, der lader miljøets pen skrive dets personlighed. Det konstruktivistiske mediesyn: medieundervisning skal forberede eleverne i fx at indgå i demokratiske beslutningsprocessser. Nøglebegreberne er sammenhængen mellem erfaringer, refleksion og kommunikation. Barnete r et kompetencebarn, der indgår aktivt. Det produktive mediearbejde kan være med til at bekræfte børns ønske om at hævde sig via forskellige former for selviscenesættelse. Det destruktive mediesyn: Medieforsker David Buckingham argumenterer for at børn har en intertekstuel mediekompetence (brugen af citater mellem forskellige tekster). Modtageren er ikke en passiv person, men en aktiv modtager. Børnene afprøver konstant nye grænser indenfor medieverdenen. De afprøver og eksperimenterer nye medieformer. Børn i dag er derfor bedre til flere arbejdsformer på en gang. De har en støre overblik end men havde tidligere.

-         Ziehe taler om en stigende æstetisering blandt børn og unge. Deres adfærd er blevet mere oplevelsesfokuseret. Det handler om at iscenesætte sig selv gennem et bevidst stilvalg og en søgen efter oplevelser af overskridende og berusende karakter.

-         Subjektivering og induvidualisering spiller i dag en større rolle i børn og unges identitetsdannelse. Giddens (og Ziehe) taler om det refleksive projekt, hvor det moderne menneske hele tiden forholder sig refleksivt til sig selv. Det moderne menneskes evne til at indoptage mange påvirkninger (fx fra medierne), og integrere disse i en bred fortælling, kan ses som et forsøg på at finde en særlig selvidentitet.

No Comments so far ↓

There are no comments yet...Kick things off by filling out the form below.

Leave a Comment